Fisketure 2009

Fisketure 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

Åtur 25.januar

 

Årets første fisketur gik til bystykket i Grenåen hvor jeg startede kl.9 søndag den 25 januar. Jeg tog stykket fra jernbanebroen ved Sdr.alle og ned til Josiasensvej broen. Ovre på den anden side stod fiskerne som perler på en snor ned forbi skolen, så jeg gik tilbage igen, jeg havde nogle nyk i krogen men ikke noget der ville bide fast, havde ellers gravet orm lørdag så der rigtig skulle fiskes igennem. Vejret var koldt for der hang en kold dis over stykket hele formiddagen. Så jeg kørte hjem til middag og småfrøs hele eftermiddagen.Fluestangen venter på at jeg skal tage mod til mig og begynde at bruge den.

 

 

Åtur 31. januar.

 

Startede kl. 8.10 på bystykket ved Sdr. Alle og gik ned til Sdr.Skole uden nogen form for nyk i linen. Så kørte jeg ud til stykket ved crossbanen og gik der lidt hvorefter jeg kørte til Enslev. Her gik jeg til kl. 14.00 da jeg fik årets første Å-ørred. Jow jow måske lidt mager men den havde slugt hele krogen så den måtte lade livet. 49 cm og lige over kiloet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Havknuden den 19 april.

 

 

 

Årets første tur til Knuden var idag, og lad mig sige det med det samme, jeg havde ingen fisk med hjem. Men jeg fangede en Tobis på 20 cm og en meget meget lille Torsk ca.15 cm. Men året er igang nu.

 

Harlev Put & Take 23 april

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der hører jo noget til efterhånden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kørte hjemmefra tidligt og startede med at fiske omkring kl. 9.00 og efter et stykke tid fik jeg første fisk i land 3 kg. og 63 cm lang, en fin fisk. Jeg havde læst på nettet at man skulle huske at sætte bremsen på hjulet inden start, så den var sat og den snurrede lystigt ved hvert udtræk fisken lavede, men på land skulle den, nu har jeg haft nok nul ture. Timerne gik og ved 13 tiden fik jeg så bid igen, denne gang var den på ca. 4 kg og 65 cm lang. Da jeg havde pakket sammen skulle de jo renses og i dagens anledning havde jeg taget min nye Rapala filetkniv med, jow jow den kunne skære både i fisk og finger, så jeg rensede færdig med blodet løbende ud af flængen i fingeren og måtte en tur på skadestuen og syes.

 

 

 

 

 

Men trods dette alt i alt en god start i Harlev. Fine fisk og fine søer og dejlig natur. Nu skal jeg så finde ud af hvilken en der bliver den næste, kunne måske være Pinds Mølle.

 

Blushøj

 

 

 

Lørdag d. 2 maj var jeg ved Blushøj Camping og fiske sammen med Henrik og Gerhard. Henrik mente det var på tide jeg så noget rigtigt fiskevand til fluestangen, og jeg havde den da også med, men mens Henrik stod og tog den ene hornfisk efter den anden nåede jeg aldrig ud til dem(der mangler lige noget teknik endnu) så efter et stykke tid kom spinnestangen frem og så fik jeg også en hornfisk med hjem. Det var rigtigt som de havde sagt en pragtfuld natur og fint vand, så måske turen går dertil igen senere.

 

Fornæs

 

 

 

Torsdag d. 14 maj kørte jeg til Fornæs over aften med Hornfisk for øje. Snøren var i vandet lige efter 18.30 og kl. 20.00 pakkede jeg sammen igen med 10 hornfisk i posen. Det var silkekrogen der skulle prøves og den bestod med glans.

 

Gjerrild Klint 21.06.09

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tog til Gjerrild Klint på årets længste dag og det var bare skønt. Blikstille vand og fisk der sprang, bare ikke på min krog. Der blev fanget ørred, havbars, og fjæsing. Jeg fik en enkelt Fjæsing, så jeg kørte hjem ved 23.30 tiden med håb for mere næste gang.

 

Gjerrild Klint 27.06.09

 

 

 

Kørte mod klinten ved 19.00 tiden for at tage det sene træk op til solnedgangen. Jeg prøvede mine ny indkøbte Bornholmerpil samt fladbukken.

 

Fladbukken blev kastet ud og i første kast en Fjæsing, så den kan altså fange fisk. Jeg gik lidt frem og tilbage langs stranden for der drev nogle lange trådalger rundt. Ved 21.15 tiden gik jeg tilbage til pynten og kastede min 20g coby kystvobler i sort og kobber ud og wupti stangen bøjede sig. Fjæsing tænkte jeg lige først, men da den stak næsen ovenvande kunne jeg se en flot havørred og den blev stille og roligt trukket på land. 53 cm lang og 1,8 kg. Konditionsfaktor på 1,21 en fin fisk. Jeg havde et par hug mere af de der fjæsinger og 23.30 kørte jeg hjem og rensede fisken, der skal røges i morgen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu er 2009 ved at gå på hæld og jeg ved ikke om der bliver flere ture til kysten i år. Nu må jeg væbne mig med tålmodighed til 16 januar hvor å fiskeriet starter igen og så se at komme derud nogle flere gange end i år, hvor det mest blev kysten der trak de fine ørreder og så Put & Take søerne.

 

 

 

 

Copyright Nando.dk